Trustpilot
Højeste service • STOR Mængderabat • Ingen gebyrer
Gratis & Hurtig levering i Hele DK
  • Forside  >
  • Afhentning af affald i bigbag

Afhentning af affald i bigbag

Hos Maxibag.dk tilbyder vi at du kan få afhentet affald i bigbags / maxibags. Har du i forvejen købt et produkt fra os, kan du genbruge den maxibag det blev leveret i. Du har også mulighed for at bestille en helt ny maxibag, eller få en ekstra bigbag leveret sammen med din ordre, og på den måde spare porto.

I en maxibag kan der være 1 m3 skrald (1 x 1 x 1 meter), og det må veje op til 1000 kg.

Vi tilbyder at afhente dit affald med enten truck eller kran. Det betyder at du undgår at slæbe affaldet så langt, og sparer dig for en masse tid.

Vi sørger naturligvis for at alt affald bliver håndteret korrekt, så så meget som muligt bliver genbrugt.

Se mere

Sådan gør du

Klargøring af bigbag

Hvis du genbruger en bigbag fra et tidligere køb, skal du sørge for at den er helt tom, så vi ikke får blandet forskellige affaldstyper. Har du købt en ny bigbag, skal du blot folde den ud og gå i gang.

Du skal allerede nu indtænke, hvordan du ønsker at din bigbag bliver afhentet. Når den først er fyldt, vil den være for tung at flytte for dig. Derfor er det vigtigt at du placerer sækken et sted hvor du er sikker på at den kan afhentes (se beskrivelse af afhentning længere nede).

Opfyldning af bigbag

Du er nu klar til at fylde affald i bigbag'en. Det er vigtigt, at du ikke fylder andet affald i sækken, end det som passer til den kategori som du har valgt. Sæt dig derfor godt ind i hvad du må fylde deri. Information findes på de enkelte produktsider.

VIGTIGT: Du må fylde op til 1000 kg (1 ton) i hver bigbag, og det må ikke gå op over kanten, så det falder ud når der løftes i stropperne.

Ekstra omkostninger ved fejl

Det vil medføre en ekstra omkostning, hvis krav til sortering ikke overholdes. Vær derfor sikker på følgende inden du bestiller afhentning:

  • Kun korrekt affald er fyldt i din bigbag
  • Der er ikke over 1000 kg.
  • Din bigbag står et sted hvor en af nedenstående afhentningsmuligheder er mulige.

Afhentning af bigbag

Når din bigbag er klar til afhentning, putter du 1 stk. i kurven her på siden. Du skal nu vælge hvilken afhentningsmetode du ønsker:

Fortov / Indkørsel

Hvis din bigbag står ud til vejen, så både en gaffeltruck og en kranbil vil kunne afhente den, så skal du vælge denne afhentningsform. Det vil typisk gøre afhentning lidt hurtigere.

Afhentning med gaffel-truck

Hvis din bigbag står på et område, hvor vores store lastbiler ikke kan komme til, er dette den rigtige løsning. Vores gaffeltrucks måler 2,5 m. i bredden, og kan derfor komme ind de fleste steder, og kræver kun minimal plads for at vende. Det er derfor det oplagte valg, hvis du ønsker dit affald afhentet i et sommerhusområde, i en haveforening eller på en koteletgrund. Vores trucks kan nemt køre på grusbelægninger, men vi fraråder at de kører henover græsarelaer og fliseområder, da den høje vægt (ca. 4,5 ton) kan lave trykskader.

Afhentning med kran

Hvis dit affald står på den anden side af en hæk eller et stakit, skal du vælge afhentning med kran. Den kan løfte din bigbag op til 7 meter fra hvor lastbilen holder parkeret, og det kan spare dig for en masse løftearbejde. Står din bigbag på et fliseområde, hvor en truck ikke kan køre, er kran også en god løsning.

Vær opmærksom på, at det er store kranbiler vi benytter. Derfor skal der være god plads, hvor kranbilen skal ind.

Er du i tvivl om noget , så kontakt os