- Forside >
- Brosten
Brosten
Brosten er betegnelsen for en hugget granitsten i en ca. størrelse på 21x14x14 cm. Disse sten findes i forskellige varianter, både nye og brugte, som kan ses her nedenfor. Både den mørkegrå og den lysegrå brosten er af typen portugisiske. Den sorte findes i indisk og kinesisk. Belægning med brosten kan dateres rigtig mange år tilbage i gamle bydele over hele Danmark, hvor brostensbelægning var, og stadig er, den stærkeste og langt mest holdbare form for belægning. 1000 kg. brosten svarer til ca. 16-18 lbm. ved brug som kantafgrænsning, hvor brostenene ligger i forlængelse af hinanden. Se vores flotte udvalg af de bedste kvaliteter her nedenfor.
Hvorfor vælge brosten?
Brosten er en type sten, der aldrig går af mode. Den har rødder mange år tilbage i tiden, og brosten er den mest holdbare type for belægning. Brosten er stort set umuligt at ødelægge.
Brosten holder sin værdi, og må Ikke sammenlignes med betonbelægningssten, der taber deres værdi i løbet af 10-15 år. Brosten bliver faktisk bare mere værd desto ældre, og mere slidte de er. Vi er sommetider heldige at få et parti gamle og brugte brosten ind, og disse er yderst populære og utroligt flotte og spændende. Hver sten har sin egen gamle historie at fortælle. Brosten kan tåle vejsalt.
Hvordan lægger jeg brosten?:
Først skal man vurdere, hvor brostene skal nedlægges. Skal de bruges som indkørsel / terrasse eller rundt ved flagstangen. Ved belægning, hvor der skal køre biler på, er det vigtigt at få etableret et holdbart underlag. Vi anbefaler nederst at nedlægge ca. 20 cm. stabilgrus og ovenpå ca. 5 cm. flisesand til at nedlægge brostenene i. Husk at bruge vibrator til at stampe både stabilgrus og flisesand. Herefter nedlægges brostenen i det mønster man ønsker.
Ved belægning til terrasse anbefaler vi først at nedlægge ca. 5 cm. stabilgrus, og herefter ca. 5 cm. flisesand. Ved belægninger i rundbuger omkring flagstang eller træer kan man gøre det på samme måde som ved belægning med terrasser. Alternativt har vi også set tilfælde, hvor brosten bliver støbt i beton for at sikre at det ligger 100% fast.
Levering af brosten i bigbag
Vi leverer vores brosten i bigbags til hele Danmark, hvor der er brofast forbindelse. Dvs. at du kan få dem leveret helt hen hvor du skal bruge dem. Vi tilbyder endda at de bliver leveret med en mobil gaffeltruck eller med kran, hvilket gør det muligt at komme ind ad smalle steder eller over en hæk.
Vi kan levere vores brosten på
Brosten i historisk sammenhæng:
Brosten af granit blev for alvor populært i mange byer i Nordeuropa i det 16. århundrede. Her udskiftede man tidligere træbrolægninger ud med disse stærke stenbrolægninger. Det blev hurtigt en succes at udskifte træbrolægninger med brosten af granit, da granitbrosten har en rigtig stor holdbarhed for direkte tryk eller vrid. Som information kan det siges at brosten og chaussesten ofte forveksles. Brosten er store gadesten på ca. 21x14x14 cm. (vægt 12-16 kg), og chaussesten er en brolægningssten af granit i dimensionerne ca. 9x9x9 cm. (vægt 2-3 kg).