- Forside >
- Cement / Støbematerialer
Cement / Støbematerialer
Her finder du cement af markedets højeste styrke (CEM 52,5) samt et bredt udvalg af kombipakker, så du nemt kan bestille det rette produkt i den præcise mængde til dit støbeprojekt.
Alle vores blandinger er nøje beregnet til et blandingsforhold på 1:4 (1 del cement til 4 dele sand eller støbemix), hvilket giver en ekstra holdbar beton, der kan klare høje belastninger. Kombipakkerne leveres altid i separate bigbags, så cement og støbemix eller sand holdes adskilt for nem håndtering og præcis dosering.
Uanset om du skal støbe fundamenter eller gulve, har vi den perfekte løsning klar til dig.
Altid Gratis fragt & hurtig levering.
Kombipakker - Nem og bekvem blading af beton
På det danske marked findes der tre typiske styrkeklasser af cement: CEM 32,5, CEM 42,5 og CEM 52,5. Forskellen mellem dem ligger i deres styrke. Med CEM 52,5 får du en meget stærkere cement, og derfor skal du bruge mindre af den for at opnå en solid beton. Som tommelfingerregel kræver det næsten dobbelt så meget cement i CEM 42,5 for at opnå samme styrke som med CEM 52,5.
Anbefalede blandingsforhold
- Ved brug af CEM 52,5 anbefaler vi et blandingsforhold på 1:4 (1 skovl cement til 4 skovle støbesand eller støbemix).
- Ved brug af CEM 32,5 eller CEM 42,5 bør blandingsforholdet være 1:2 (1 skovl cement til 2 skovle støbesand eller støbemix) for at opnå tilsvarende styrke.
Derfor anbefaler vi, at du nøje overvejer cementens styrkeklasse, så du får det bedste resultat til dit projekt.
Hvordan blander man beton?
For at lave beton skal du bruge tre materialer: cement, støbemix/støbesand og vand. Det er en fordel at bruge en betonblander for at få en ensartet blanding.
Sådan gør du:
- Start med at hælde en lille smule vand i betonblanderen (men ikke for meget).
- Tilsæt derefter 8 skovle støbemix/støbesand.
- Tilføj til sidst 2 skovle cement i styrkeklasse CEM 52,5.
- Hold øje med konsistensen – tilsæt lidt ekstra vand, hvis betonen er for tør. Den må ikke være for våd, men heller ikke for tør.
Hvis betonen bliver for våd, kan du tilsætte lidt ekstra støbemix/støbesand og tilsvarende cement for at justere.
Når blandingen er klar:
- Hæld betonen over i en trillebør og kør den hen til det område, hvor den skal bruges.
- Start derefter næste blanding på samme måde.
Afslutning og rengøring: Efter brug er det vigtigt at tilføje lidt vand i betonblanderen med det samme for at undgå, at rester begynder at hærde. Når du er helt færdig, skal betonblanderen rengøres grundigt, så restbetonen ikke hærder fast i maskinen.
Hvordan leveres cement fra maxibag.dk?
Hos Maxibag.dk tilbyder vi fleksibel og praktisk levering af cement og støbematerialer direkte til dit projektområde. Uanset om du har brug for cement i styrkeklasse CEM 52,5 eller støbematerialer som støbesand og støbemix, sørger vi for en effektiv levering, der passer til dine behov.
Vælg din leveringsmetode
Vi har tre leveringsmetoder, så du kan få materialerne leveret, præcis hvor du har brug for dem:
-
Levering til fortov/indkørsel: En enkel og hurtig løsning, hvor vi leverer materialerne direkte til din indkørsel eller på fortovet. Dette er ideelt, hvis der er nem adgang fra gaden til arbejdsområdet.
-
Trucklevering: Har du brug for, at materialerne placeres tættere på arbejdsområdet? Vores trucklevering giver mulighed for at placere bigbags på et plant og stabilt underlag lige ved siden af dit projekt. Trucken kræver kun en bredde på 2,5 meter og et solidt underlag.
-
Kranlevering: For projekter, hvor pladsen er trang, eller hvor præcis placering er nødvendig, tilbyder vi kranlevering. Med kran kan vi nå op til 7-8 meter fra lastbilen, hvilket gør det muligt at levere materialerne til højere eller svært tilgængelige steder.
Med vores fleksible leveringsmuligheder og højkvalitetsmaterialer får du de bedste forudsætninger for et vellykket byggeprojekt – nemt, hurtigt og effektivt.
Stort udvalg og mængderabat
Hos Maxibag.dk finder du et bredt udvalg af cement og støbematerialer til forskellige behov. Har du brug for større mængder? Tilføj flere bigbags til kurven og få automatisk mængderabat – jo flere bigbags du bestiller, jo større rabat. Vores mængderabat gælder på tværs af alle vores produkter, så det er en fordel at samle dine indkøb hos os.
Eksport af cement og støbemix i bigbags
Hos Maxibag har vi specialiceret os i at eksportere cement og støbemix, hvor bl.a. Grønland er et stort marked for os. Vi er yderst konkurrencedygtig på priserne, og vi har store fordele i at kunne lave specialpakninger som passer til vores kunders behov. Vi kan sørge for transport til havn, og kan hurtigt omstille vores produktion så vi matcher de krav der stilles af entreprenører og arkitekter.