- Forside >
- Afhentning af affald >
- Afhentning af ASBESTAFFALD
Afhentning af ASBESTAFFALD
3.795,00 kr.
På lager - klar til forsendelseLevering i hele DK med fast broforbindelse
Afhentning af asbestaffald i bigbag (1 m3)
Bestil her ovenfor afhentning, af det antal fyldte bigbags med asbestaffald, som du ønsker vi skal afhente hos dig. I prisen afhenter vi hos dig, og samtidig sørger vi for, at affaldet bliver håndteret på mest miljø-korrekte måde.
Har du asbestaffald fra en renovering, kan vi hjælpe dig af med affaldet på en nem måde, ved hjælp af vores bigbags. Vi sørger for deklarationer og gør alt det besværlige arbejde nemt for dig.
Vi er engageret i at bevare miljøet. Når du bortskaffer asbestaffald i vores bigbags, sørger vi for, at det bliver korrekt genanvendt eller bortskaffet i overensstemmelse med alle gældende miljøregler.
Information om asbest
- Tagplader af eternittage fra før 1984 indeholder altid asbest.
- Eternittage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
- Eternittage produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.
- Der kan desuden være asbest i, beklædningsplader (indendørs og udendørs), loft og væg plader fra 1954-1980, vinyl fra 1930-1980, støbegulve fra 1920-1980 & pudsaffald fra 1953-1980.
Genbrug din bigbag fra tidligere køb
Hvis du tidligere har handlet hos os, og din bigbag er intakt, så kan du genbruge sækken til asbest, og lade os afhente det hos dig. På den måde sikrer du, at både asbestaffald og bigbag bliver bortskaffet og genanvendt på bedst mulige måde.
Bestiling af ny bigbag
Hvis du ikke har en bigbag i forvejen, så kan du bestille en ny her. Hvis du bestiller en ny bigbag sammen med en anden ordre, sparer du 100 kr.
Sådan gør du
Klargøring af bigbag
Hvis du genbruger en bigbag fra et tidligere køb, skal du sørge for at den er helt tom, så vi ikke får blandet forskellige affaldstyper. Har du købt en ny bigbag, skal du blot folde den ud og gå i gang.
Du skal allerede nu indtænke, hvordan du ønsker at din bigbag bliver afhentet. Når den først er fyldt, vil den være for tung at flytte for dig. Derfor er det vigtigt at du placerer sækken et sted hvor du er sikker på at den kan afhentes (se beskrivelse af afhentning længere nede).
Opfyldning af bigbag
Du er nu klar til at fylde asbestaffald i bigbag'en. Det er vigtigt, at du ikke fylder andet affald i sækken.
Bigbag må indeholde:
- Alle former for affald som indeholder asbest
Bigbag må IKKE indeholde:
- Brændbart eller blandet affald
- Tunge affaldsfraktioner uden asbest
- PCB
- Elektronik
- Dagrenovations-affald
- Olie -og kemikalieaffald
- Maling
- Træbehandlingsprodukter
- Fugemasse og andre oliebaserede rester
- Jord
VIGTIGT: Du må fylde op til 1000 kg (1 ton) i hver bigbag, og det må ikke gå op over kanten, så det falder ud når der løftes i stropperne.
Ekstra omkostninger ved fejl
Det vil medføre en ekstra omkostning, hvis krav til sortering ikke overholdes. Vær derfor sikker på følgende inden du bestiller afhentning:
- Der er KUN fyldt affald i som opfylder ovenstående krav
- Der er ikke over 1000 kg.
- Din bigbag står et sted hvor en af nedenstående afhentningsmuligheder er mulige.
Afhentning af bigbag
Når din bigbag er klar til afhentning, putter du 1 stk. i kurven her på siden. Du skal nu vælge hvilken afhentningsmetode du ønsker:
Fortov / Indkørsel
Hvis din bigbag står ud til vejen, så både en gaffeltruck og en kranbil vil kunne afhente den, så skal du vælge denne afhentningsform. Det vil typisk gøre afhentning lidt hurtigere.
Afhentning med gaffel-truck
Hvis din bigbag står på et område, hvor vores store lastbiler ikke kan komme til, er dette den rigtige løsning. Vores gaffeltrucks måler 2,5 m. i bredden, og kan derfor komme ind de fleste steder, og kræver kun minimal plads for at vende. Det er derfor det oplagte valg, hvis du ønsker dit affald afhentet i et sommerhusområde, i en haveforening eller på en koteletgrund. Vores trucks kan nemt køre på grusbelægninger, men vi fraråder at de kører henover græsarelaer og fliseområder, da den høje vægt (ca. 4,5 ton) kan lave trykskader.
Afhentning med kran
Hvis dit affald står på den anden side af en hæk eller et stakit, skal du vælge afhentning med kran. Den kan løfte din bigbag op til 7 meter fra hvor lastbilen holder parkeret, og det kan spare dig for en masse løftearbejde. Står din bigbag på et fliseområde, hvor en truck ikke kan køre, er kran også en god løsning.
Vær opmærksom på, at det er store kranbiler vi benytter. Derfor skal der være god plads, hvor kranbilen skal ind.
Er du i tvivl om noget , så kontakt os