Pigsten 80-120 mm.
1.495,00 kr.
0,67 m³ (1000 kg.) - Leveret i bigbag / maxibag På lager - klar til forsendelseLevering i hele DK med fast broforbindelse
Vi hos Maxibag.dk har vores helt egne unikke produkt-kvaliteter, der med garanti giver dig det smukkest og bedste resultat. Forvent mere!
Pigsten i størrelsen 80-120 mm.
Pigsten 80-120 mm. er den mest anvendte og korrekte stentype at bruge i pigstenbelægninger / knoldebro.
Vi tilbyder disse fantastisk flotte nordiske pigsten, i størrelsen 80-120 mm. Disse sten har et fantastisk farvespil, som især træder frem når de er fugtige. Pigsten bruges typisk til belægning / knoldebro, og i modsætning til mange andre belægningstyper, vil en sådan kun blive pænere med tiden. Belægning med pigsten giver det originale og klassiske look, og vi ser at populariteten er stigende for denne form for historiske belægninger. Pigsten bringer naturen tæt på, og fungerer fantastisk omkring bålsteder og gårdhavemiljøer.
Hvis man ønsker pigsten til belægning af mindre stier, og ønsker at bruge en mindre stenstørrelse, kan det være idé at vælge den pigsten der er nummeret mindre - nemlig 60-80 mm.
Bemærk: Man angiver altid stenens størrelse ud fra smalleste led.
Sten til gabionhegn / gabionvæg.
Pigsten 80-120 mm. anvendes ofte til at fylde gabionhegn / gabionvæg op. Her fylder man disse smukke gabioner op med denne klassiske nordiske sten. Samme metode er bruges også ved højbede lavet i gabionhegn, hvilket ligeledes giver et utrolig smukt / klassisk look.
Udlægning af pigsten
Pigsten kan holde til et stort tryk, og en ujævnhed vil ikke være synlig som på almindelige fliser. Dog er det altid en god idé at udlægge stabilgrus som underlag. Jo tykkere lag - jo større tryk kan det holde til.
Vi anbefaler at man ligger selve stenene i flisesand eller brolæggergrus, hvor det er nemt at rette det til, så man får en flot lige overflade.
Hver sten skal man vende og dreje for at finde den mest lige flade. Det tager tid - men det er besværet værd. De små ujævnheder, farvespillet og de forskellige størrelser giver et rigtig flot udtryk.
1 m3 svarer til 7-9 m2 belægning.
Levering af pigsten
Vi leverer disse pigsten i hele Danmark, og vi gør det gratis hvor der er fast broforbindelse. Alle vores leveringer sker i bigbags på enten 1000 eller 1600 kg. De er praktiske at gå til og fra, og man undgår en masse svineri.
Udover vores standard-levering, tilbyder vi også levering med gaffeltruck eller kran. Det er smart, hvis man skal have dem sat tættere på stedet for de skal bruges, eller hvis de skal løftes over en hæk eller et plankeværk.
Du kan læse meget mere om vores leveringstyper her
Stor mængderabat ved køb af flere bigbags
Hvis du planlægger at lægge et stort område med pigsten, kan det være nødvendigt at bestille flere bigbags. Hos os får du rabat allerede ved køb af 2 sække, og jo flere du køber, desto større bliver rabatten. Mængderabatten gælder på tværs af vores sortiment, så det kan betale sig at samle alle dine køb hos os.
Læs mere om vores mængderabat her
Bemærk venligst, at disse sten ikke er håndsorterede. Derfor vil der være en vis mængde mindre sten og sand i den leverede maxibag, hvilket svarer til cirka 10% af den samlede vægt. Dette har vi naturligvis taget højde for i vægtangivelsen, så leveringen matcher den bestilte mængde. Man bør dog være opmærksom på, at der kan være en smule ekstra materiale.