- Forside >
- Gode tips og inspiration >
- Sådan planter du en hæk
Sådan planter du en hæk
Det er faktisk ganske nemt og ligetil at plante en hæk. Du skal ikke gøre det svære end det er, bare dit forarbejde bliver gjort godt, får du en fantastisk hæk.
Helt grundlæggende er det vigtigt at snakke med din leverandør af hækplanter om, at kvaliteten skal være god på planterne. En dårlig plante der ikke har et godt rodnet, eller hvor grenene ikke er ordentlig nede på selve stammen, kan give et dårligt resultat i den sidste ende.
I forhold til jordkvalitet og en ordentlig jordforbedring, er det vigtigt du har styr på dette først.
Plantning af hæk i eksisterende jord
Hvis du har en almindelig sund eksisterende jord, er det godt at udlægge 7-8 cm. jordforbedring ovenpå den eksisterende jord. Dernæst enten fræse jordbedringen ned i jorden, i en bramme på cm. 30 cm. bredde, lige der hvor hækken skal etableres. Du kan også iblande jordforbedringen ved at vende jorden sammen med forbedringen, med en skovl eller spade, hvis du ikke har en fræser. Vi anbefaler at det bliver blandet godt sammen i en totaldybde på 25-30 cm.
Efter du har blandet det godt sammen har du en fantastisk nærende jord der han en god struktur til at plante i. Da kan du efterfølgende sætte hækplanterne ned i anbefalede dybde for din hæktype og vande langs hækken til sidst.
Plantning af hæk i nyt jord
Hvis din eksisterende jord er for dårlig, eller der er mulighed for at jorden ikke er sund i forvejen, skal du have skiftet jorden der hvor du planter. Her skal du grave en rende på ca. 25-30 cm. bredde, og det samme i dybden. Efterfølgende skal du have en ny sund muldjord lagt i renden, hvor der er tilført naturlig jordforbedring i. Efter du har lagt den nye gode jord i den udgravede rende, kan du plante hæk direkte i jorden, i den dybde som der anbefales for den hæktype du har valgt.
Til sidst vander du lige hen omkring planterne.
Det er vigtigt at rødderne på planterne er sat ordentlig ned i jorden og står i den sunde jord du har lavet.
Ved at følge denne vejledning, giver du dine hækplanter den bedste start, som giver en fantastisk flot vækst igennem hele havesæsonen.
God arbejdslyst.