Kundeservice 86 96 61 11
Trustpilot
Højeste Service • STOR Mængderabat • Ingen gebyrer
Gode Forårs-tilbud • GRATIS levering i HELE Danmark

Petanque grus 0-6 mm.

1.049,00 kr.

På lager - klar til forsendelse

Levering i hele DK med fast broforbindelse

Mængde
Levering

Indtast dit postnummer og se alle leveringsmuligheder
(Gaffeltruck, kran og leveringstider).

Indtast postnummer:
Indtast venligst et gyldigt postnummer
Hvor meget skal jeg bruge?
Du skal bruge m³ ( kg).
Alt om vores leveringsmetoder
Om Maxibag.dk

Petanque-grus i størrelsen 0-6 mm.

Det er vigtigt når du skal opbygge en petanquebane, at du får en ordentlig grus til dette formål. Det skal være en grus der bliver hård så kuglen kan trille frit, en grus der ikke støver og samtidig har en fornuftig dræningseffekt. 

Det er vigtigt at opbygge sin petanquebane ordentlig første gang, så du altid kan have stor succes med dit spil.

Sådan opbygger du en petanquebane

Først skal du undersøge dine forhold / jordforhold. Har du har en jordtype der ikke har en god bæreevne eller har din eksisterende jord en god bæreevne?

Opbygning på sted med god bæreevne

Her skal du starte med at udgrave ca. 20 cm. ned. Vi anbefaler at du først udlægger 20 cm. stabilgrus 0-32 mm. og stamper det godt med en pladevibrator, så det bliver hårdt. Her vil stabilgruset blive komprimeret med ca. 3-4 cm. så laget total bliver på 16 cm., når det er stampet godt. Efterfølgende udlægger du denne petanquegrus som toplag på de sidste 3-4 cm og stampe dette godt igennem. Da har du en perfekt bane, der giver et fantastisk spil.

Opbygning på sted med dårlig bæreevne i den eksisterende jord

Her skal du som nederst lag have 10 cm. bundsikringssand / flisesand og stampe det godt med en pladevibrator, så det bliver stabilt. Dernæst ca. 20 cm. stabilgrus 0-32 mm. på og stampe dette godt. og til sidst petanque grus 0-6 mm. som toplag. 

Dette er også anbefalingen fra vores gode forening Dansk Petanque Forbund.

Levering af petanque-grus i bigbag

Vi kan lever petanquegrus til hele Danmark. Dette er altid gratis, såfremt der er brofast forbindelse. Gruset leveres i bigbags som er nemme at håndtere, og gør at man kan få produktet meget tæt på hvor det skal bruges - eller endda helt ind på selve pladsen.

Beskriv gerne, så godt du kan, hvor maxibag'en skal afsættes. Dette gøres i kommentar til levering, som du finder senere i købsforløbet. Skriv også gerne hvis chaufføren skal ringe når han ankommer.

Standard-levering

Leveringen som er inkluderet i prisen, giver dig levering i umiddelbar nærheden af lastbilen. Dvs. typisk på fortovet eller i en indkørsel. Denne leveringstype er den mest populære - men ved anlægning af petanquebane, kan det måske være en fordel, at få bragt bigbaggen tættere på hvor banen er, for at undgå unødigt meget arbejde.

Mobiltruck-levering

Vores smarte mobil-truck, gør det muligt at få din bestilling HELT hen hvor du skal bruge den. Den er 2,3 m. i bredden, og kræver stort set ingen vendeplads. Det betyder at du kan få sækken kørt langt ind på en grund, hvor en lastbil ikke kan komme til. Denne løsning er også genial, hvis du skal have din ordre kørt ind til et sommerhus eller en haveforening, hvor vejene er små. Vær opmærksom på, at en mobiltruck er temmelig tung. Derfor kører vi helst ikke over en græsplæne eller andre følsomme områder, før vi på skrift har fået lov til dette.

Kran-levering

Hvis petanquebanen ligger tæt ved en vej eller holdeplads, kan dette være den bedste løsning for dig. da der er mulighed for at få din bigbag med petanque-grus sat helt ind på den kommende bane. Så slipper man for at løfte ret meget, da sækken blot kan skæres op. Man aftaler blot med vognmanden hvad man ønsker. Det er altid en god idé at skrive, at man gerne vil ringes op.

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på mail: maxibag@maxibag.dk eller på telefon 86 96 61 11. 

Hvor meget grus skal jeg bruge?
Det afhænger meget af hvilket projekt du skal lave. Undersøg altid den grustype der passer til dit projekt, inden du udregner den korrekte mængde.
Hvor meget sand til sandkasse?
Som tommelfingerregel skal man som minimum beregne 15-20 cm i en sandkasse. Børn skal kunne grave huller uden at komme ned til undergrunden - og sandet skal også være rart at lege i.
Hvor meget sand under fliser?
Brug altid ca. 5 til 10 cm. sand under dine fliser. Alt afhængig af hvor dine fliser ligger, skal du lave en bundopbygning er passer til de korrekte forhold.
Hvilken grus til indkørsel?
I en indkørsel skal du først udlægge stabilgrus. Herefter en brolæggergrus, hvis du vil have fliser i indkørslen. Hvis du ikke vil have fliser, kan du udlægge ærtesten eller granitskærver ovenpå dit stabilgrus.