- Forside >
- Granitskærver >
- Sorte granitskærver >
- Ekstra sorte granitskærver 16-22 mm.
Ekstra sorte granitskærver 16-22 mm.
2.095,00 kr.
Levering i hele DK med fast broforbindelse
Hvor meget skal jeg bruge?Ekstra sorte granitskærver – 16–22 mm
Velkommen til vores sorte granitskærver i størrelsen 16–22 mm. Her får du en virkelig flot skærvetype med et ensartet udtryk og en størrelse, der ligger stabilt, når den først er udlagt. 16–22 mm angiver stenens mål på det smalleste led – og derfor kan skærverne sagtens være betydeligt længere på det længste led (ofte op til ca. 40–45 mm). Det gør det til en lidt grovere fraktion, som bliver mere og mere populær i Danmark, fordi mange foretrækker en større sten, der ligger ekstra godt fast.
Har du f.eks. et bed, hvor du rydder blade med løvblæser, er denne størrelse et rigtig godt valg, fordi skærverne ikke så let blæser væk. Sorte granitskærver 16–22 mm har en række fordele, som du kan læse mere om herunder.
Bemærk: Skærvestørrelser oplyses altid efter det smalleste led.
Oprindelse – hvor kommer granitskærver fra?
Disse granitskærver kommer fra Norge og Sverige – afhængigt af om du vælger standard sort eller den ekstra sorte kvalitet. Fælles for begge er, at de fremstilles af knust granit fra granitbrud. Store klippestykker sprænges ud, hvorefter de knuses i maskiner til mindre stykker. Til sidst sorteres materialet i fraktioner (størrelser), eksempelvis fra stenmel 0–2 mm, 2–5 mm osv., og herunder også 16–22 mm.
Farver og varianter
Hos Maxibag tilbyder vi to udgaver af sorte granitskærver i 16–22 mm:
Standard sort
Denne variant er vores populære “klassiske” sorte kvalitet. Når stenen er våd, ser den meget mørk og sort ud, mens den i tør tilstand bliver mere afdæmpet og kan virke mere grålig. Der kan forekomme enkelte lyse/hvide sten, da granitten naturligt kan indeholde små lyse årer i klippen. Det giver et flot og naturligt udtryk, som mange kunder netop sætter pris på. Gå til vores standard sorte variant.
Ekstra sort
Vil du have det mest dybe og ensfarvede sorte udtryk, er den ekstra sorte variant det oplagte valg. Det er den mørkeste granitskærve på markedet og udvindes i et mindre, særligt granitbrud med begrænset produktion i en kort periode hvert år. Vi er glade for at kunne tilbyde denne kvalitet i Danmark. Skærverne er kulsort og meget ensartede i farven.
Anbefalet lagtykkelse – Granitskærver 16–22 mm
Når vi taler om en grovere skærvestørrelse som 16–22 mm, anbefaler vi et tykkere lag end ved mindre fraktioner. For at få en pæn og dækkende overflade bør du udlægge ca. 7 cm. Jo større skærver, jo mere lag kræver det, før arealet fremstår korrekt dækket – og med 7 cm får du et virkelig flot resultat.
Hvor kan en større skærve bruges?
Flere og flere vælger 16–22 mm i indkørslen. Fordelen ved denne størrelse er, at skærverne ikke så let sætter sig fast i bildæk, hvilket mindsker risikoen for, at de bliver trukket med ud af belægningen.
Derudover bruges 16–22 mm ofte i bede, langs husmure og på skråninger (så længe hældningen ikke er for stejl), hvor man ønsker en stabil sten, der bliver liggende.
Granitskærver og ukrudt
Hvis du ønsker et område med minimal ukrudt, er 16–22 mm også et stærkt valg – især hvis opbygningen laves rigtigt fra starten. Den mest effektive løsning er:
Ukrudtsdug, der dækker hele arealet
Ca. 3 cm sort stenmel, som komprimeres med pladevibrator
Ca. 6–7 cm sorte granitskærver ovenpå (gerne vibreret let til sidst)
Det giver en meget solid og ukrudtshæmmende opbygning med et flot, færdigt udtryk.
En enklere løsning er også mulig: ukrudtsdug i bunden og granitskærver direkte ovenpå. Det fungerer fint, men den mest holdbare løsning er metoden med stenmel.
Levering af ekstra sorte granitskærver
Når du får leveret maxibags/bigbags med tunge materialer som skærver, betyder placeringen meget for, hvor nemt arbejdet bliver bagefter. Hos Maxibag har vi stor erfaring med levering og kan tilbyde flere leveringsformer, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til din adresse og dit projekt.
Standardlevering – “fortov / indkørsel”
Chaufføren placerer varen ved kantstenen, på fortovet eller i starten af indkørslen. Denne levering er inkluderet i prisen.
Levering med specialtruck (mobil gaffeltruck)
Her medbringer chaufføren en mobil gaffeltruck, som kan køre varen tættere på, hvor du skal bruge den – f.eks. ned ad grusveje, ind i kolonihaver, på grus, skærver eller længere ind i indkørslen. Du skriver blot i ordren, hvor maxibag’en ønskes placeret. Du behøver ikke være hjemme, hvis anvisningen er tydelig.
En truck kræver en bredde på 2,5 meter
Levering med kran
Har du brug for at få maxibag’en løftet over hæk, hegn, stakit eller lignende, skal du vælge kranlevering.
Vær opmærksom på, at kranbiler kræver god adgang: Der skal være ca. 4,5 m frihøjde og ca. 4 m fri bredde hele vejen frem. Kranen kan typisk række 7–8 meter fra lastbilen.
Se mere om vores leveringsmetoder her
Pris og tilbud på granitskærver
Hos Maxibag tilbyder vi sorte granitskærver i høj kvalitet til skarpe priser. Skal du bruge større mængder og mange maxibags, er du altid velkommen til at kontakte vores salgsteam for et tilbud. Du kan skrive til os døgnet rundt på maxibag@maxibag.dk
eller ringe på 86 96 61 11 i vores telefonåbningstid.








