- Forside >
- Sand & Grus >
- Sand og grus >
- Kabelsand
Godkendt Kabelsand (1 m3 / 1500 kg)
For at elforsyningsselskaberne kan lave præcise beregninger, er det nødvendigt at bruge godkendt kabelsand, hvor både kornkurven og den termiske resistivitet er kendt.
Ved nedlægning af højspændingskabler i jorden anvendes der som regel en særlig type kabelsand med lav termisk resistivitet. Kabelsandet har to vigtige funktioner:
- at yde mekanisk beskyttelse af kablet
- at lede varme væk fra kablet
For at sikre den mekaniske beskyttelse skal kabelsandet omslutte kablet helt og være sammensat efter en fastlagt kornkurve med en begrænset maksimal kornstørrelse.
For effektiv varmeafledning skal kabelsandet have en lav termisk resistivitet. Elforsyningsselskaberne stiller derfor krav til, hvor høj denne resistivitet må være. Den termiske resistivitet indgår bl.a. i beregningen af, hvor stor en strøm det pågældende kabel kan føre.
Kravene til kabelsand varierer fra projekt til projekt, men herunder er de mest anvendte:
- 0,063 sigte genmemfald under 9%
- Termisk resistivitet max 0,8 mK/W
- Kornstørrelse max 4 mm
Fleksibel levering af kabelsand
Vi tilbyder flere leveringsmuligheder, så du kan få dit kabelsand leveret præcis dér, hvor du har brug for det. Uanset om du arbejder i en baghave, på en byggeplads eller ved en vejstrækning, sørger vi for en nem og bekvem levering.
Levering til fortov eller indkørsel – Inkluderet i prisen
Vores standardlevering omfatter placering af dine bigbags med kabelsand på fortovet eller i indkørslen – helt uden ekstra omkostninger. Det er en praktisk løsning, hvis du har god adgang og selv kan flytte materialerne videre.
Levering med gaffeltruck
Har du brug for, at kabelsandet placeres tættere på arbejdsstedet? Med vores gaffeltruck kan vi køre ind på grunden og afsætte materialet præcist, hvor det skal bruges.
Vores trucks måler kun 2,5 meter i bredden og 2,8 meter i højden, så de kan komme ind de fleste steder – også hvor pladsen er trang.
Levering med kranbil
Skal kabelsandet over en hæk, et hegn eller andre forhindringer? Vælg levering med kranbil for præcis placering.
Kranarmen kan række 7-8 meter fra lastbilen.